Fastelavnsboller

Friske vietnamesiske forårsruller

Mandag aften stod menuen på friske vietnamesiske forårsruller med spicy kylling, en masse grønsager og hjemmelavet peanutsovs. Jeg synes det er så dejligt, at man kan sidde og hygge ved spisebordet, mens man laver sine forårsruller, og helt selv bestemmer hvad der skal i og hvor meget. Jeg har serveret det et par gange for veninder og venner, hvilket altid er super hyggeligt og giver en afslappet stemning, idet man sidder og spiser med fingrene.

vietnam

Til to personer bruger jeg 6-8 stk. rispapir, som kan købes i de fleste grønhandlere eller i større supermarkeder.

Kylling:
2 kyllingebryster
2 tsk rød karrypasta
2-3 spsk soya
1 tsk tørret chili

Peanutsovs:
2 tsk rød karrypasta
2,5 spsk peanutbutter
1/2 dåse kokosmælk
Lidt soya
1/2 lime

Fyld (Man kan jo helt selv vælge, hvilke grønsager man vil bruge)
1 avokado
2 gulerødder
1  rød peberfrugt
1/2 mango
1-2 forårsløg
En masse koriander (man kan sikkert også bruge andre friske krydderurter)

Fremgangsmåde
1. Start med at marinere kyllingen i soya, chili og rød karrypasta.
2. Når det har marineret (jeg nåede kun at marinere kødet i 30 min.), steges det på en varm pande i lidt olie.

2. Kom peanutbutter og rød karrypasta i en gryde og lad det smelte lidt. Rør i det, da det godt kan brænde på.
3. Tilsæt nu kokosmælken. Rør det godt sammen og lad det simre lidt.
4. Tilsæt lidt soya og saften af en halv lime
5. Lad peanutsovsen køle, men grønsagerne forberedes.

6. Skær avokado, gulerødder, peberfrugt og mango i lange tynde strimler.  Forårsløget hakkes fint. Korianderen plukkes.

Nu skal de friske forårsruller blot “samles”. Rispapiret lægges i blød i ca. 10-15 sekunder, i lunken vand, så de bliver bløde.  Kylling, peanutsovs, grønsager og koriander lægges på rispapiret og derefter foldes de, lidt ligesom en buritto.
Server med lidt ekstra chilisovs og soya, til at dyppe i.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavnsboller